VisitÆrø

Søger du ny medarbejder?

Hvis du søger arbejdskraft, skal du have dit stillingsopslag ud så bredt som muligt. Her kommer vi med et bud på hvordan du kan gribe det an.

Ærø Bryggeri, butik, kasseapparat, medarbejder
Foto: Freja Kock Christlieb
Sommerjob på Ærø
Foto: Freja Kock Christlieb
Søby Værft
Foto: Bjørg Dalheim

Få dit stillingsopslag gratis på jobnet.dk

jobnet.dk er den nationale og landsdækkende jobportal. Du kommer derfor bredt ud med dit stillingsopslag ved at benytte jobnet.dk, som også er gratis. 

Dine stillingsopslag skal oprettes på Jobnet for Arbejdsgivere.  

Der er vejledninger til, hvordan du opretter stillingsopslag her.

Desuden hjælper Ærø Job & Voksencenter dig gerne med oprettelsen. Kontakt dem på virksomhedsservice@aeroekommune.dk.

Gode råd ift. dit stillingsopslag

Det er arbejdstagers marked, og I er mange om de ledige. Desuden er det ikke nødvendigvis en ledig, du søger til din stilling - måske søger du en, der mangler udfordringer i sit nuværende job? Derfor er det ekstra vigtigt, at du sælger netop dit job rigtigt godt.

Hvis du googler "det gode stillingsopslag" kommer der masser af gode vejledninger til netop dette. Tag et kig på en af dem.

Du er også velkommen til at kontakte Chris eller Lea for sparring om dit stillingsopslag. 

Den rette og nødvendige arbejdskraft

Hos Ærø Turist & Erhverv arbejder vi løbende på at sikre, at vi på Ærø har den rette og nødvendige arbejdskraft til rådighed.

Det gør vi bl.a. ved at facilitere en jobportal for hele Ærø.

Derudover tilbyder vi sparring omkring rekruttering af arbejdskraft.

rekruttering, sommerjob, Ærø, Café Marstang
Foto: Catriona MacRae