Kyststien på Ærø
Kystsien på Ærø fører dig fra Marstal mod Vitsø ved Søby - og selvfølgelig langs kysten på størstedelen af ruten. Her guider vi dig til en uforglemmelig og smuk vandretur i den ærøske natur.



Ruten kort fortalt
Kyststien er lavet til dig, der vandrer, og er markeret med afmærkningspæle hele vejen.
Ruten er ca. 30 km lang og tager dig langs Ærøs sydlige del, videre op nordpå og slutter ved naturområdet Vitsø - og selvfølgelig langs kysten på størstedelen af ruten.
Undervejs kommer du forbi idylliske landsbyer, smukke udsigtspunkter, historiske spots og fascinerende naturområder.
Du kan downloade ruten som GPX-fil til din navigation, eller se den på kortet herunder.
Del ruten op og benyt Ærøs gratis bus
Ruten kan sagtens deles op i mindre dele. Og hvis du ikke ønsker at vandre med din bagage, så gør brug af Ærøs gratis bus og hav i stedet et fast overnatningssted som base. Bussen kører kun langs landevejen, dog med en afstikker til Skovby.
Oplevelser langs ruten
Flere oplevelser langs ruten
Planlæg din tur langs Kyststien på Ærø
Da du primært vandrer ved kysten, finder du ikke nogle spisesteder langs ruten. Her skal du søge længere ind på øen til de større byer. Det samme gælder for overnatning. Dog finder du både shelters og primitive teltpladser langs ruten.
Udvis hensyn og god vandreskik
Vi håber meget, at du vil hjælpe os med at passe på Ærø ved bl.a. at følge de retningslinjer, der er for færden i den danske natur. På forhånd tak.










