Marstal er en by af havet
Øens største by Marstal er skabt af havet og formet af mennesker, der kender dets kraft. Her slynger smalle gader og stræder sig mellem gamle huse, og havnen er altid tæt på. Stemningen er rolig, nærværende og rundet af liv levet med vinden i ryggen. En by, hvor du falder i tempo og finder tilbage til det enkle.
Foto: Freja Kock Christlieb
Ærøskøbing er Ærøs eventyrby
I Ærøskøbing træder du ind i en tidslomme fra 1700-tallet. Byens toppede brosten, skæve huse og farverige døre minder dig om en tid, der var engang. Gå på opdagelse og nyd historierne fra dengang blandet med nutidens puls. Sommerens knejsende stokroser og vinterens øredøvende ro er to sider af samme sag - et eventyr du ikke må gå glip af.
Foto: Freja Kock Christlieb
Highlights fra Ærøskøbing
Badehusene i ÆrøskøbingFoto: Freja Kock Christlieb
Badehusene i Ærøskøbing
Se de ikoniske badehuse på Vesterstrand i Ærøskøbing. Hyggelige, historiske og helt unikke for Ærø. Et besøg du ikke må misse.
Hammerichs HusHammerichs Hus
Gå på opdagelse i det stemningsfulde Hammerichs Hus. På hjørnet af Brogade og Gyden kan du besøge det røde hus, som er et af Ærøskøbings velbevarede og historiske bindingsværkshuse.
Julemarked i ÆrøskøbingFoto: Freja Kock Christlieb
Julemarked i Ærøskøbing
Eventyrlige Ærøskøbing slår dørene op i november og december til et ganske særligt julemarked i smukke, autentiske omgivelser.
Ærø MuseumFoto: Freja Kock Christlieb
Ærø Museum
Gå på opdagelse i Ærøskøbings smukke gamle landfogedgård fra 1775 og bliv klogere på Ærøs helt særlige historie.
Ærø JazzfestivalFoto: Freja Kock Christlieb
Ærø Jazzfestival
I uge 31 flyder jazztonerne lystigt på Ærø. Det er tid til Ærø Jazzfestival, som byder på både upcoming og store navne inden for jazzverdenen.
Vægtertur i ÆrøskøbingVægtertur i Ærøskøbing
Har du lyst til at høre de gode og sjove historier om byen, de gamle bygninger og deres beboere, så tag med nattevægteren på en aftentur gennem Ærøskøbings smukke gamle gader.
Søby er den lille by med det store udsyn
Søby er den mindste af Ærøs tre byer - med rødder i havet og hænderne i arbejdet. Byens rytme er præget af værftet, af fiskeriet og af generationers liv tæt på kysten. I dag er tempoet roligere, men stadig forbundet med vinden og vandet. Her åbner udsynet sig; mod horisonten, mod roen og mod det enkle liv.
Foto: Freja Kock Christlieb
Highlights fra Søby og omegn
SøbygaardSøbygaard
Hertuggården Søbygaard har åbent fra maj til efterårsferien. Her finder du sjove aktiviteter for både børn og voksne.
Skjoldnæs FyrSkjoldnæs Fyr
Besøg Skjoldnæs Fyr og nyd både arkitekturen og udsigten fra toppen. Udsigten er også ganske storslået.
Ærø Minigolf i SøbyFoto: Freja Kock Christlieb
Ærø Minigolf i Søby
Du finder hele 16 unikke og børnevenlige minigolfbaner midt i fiskerbyen Søby på Ærø.
Vitsø Strand (Jørbæk)Vitsø Strand (Jørbæk)
Naturskøn stenstrand tæt på Søby. En Badebro fører dig ud til sandbund og de gamle fiskerhuse tilfører autentisk stemning.